|
|
|
|
|
|
|
|
Lån  


 
Annonce:


En Dinosaur/Dinosaurus er et medlem af en uddød gruppe af krybdyr der
først opstod i slutningen af trias for ca. 230 millioner år siden.
Dinosaurerne etablerede sig i sen-trias og begyndelsen af jura og blev i kraft
af deres størrelse en dominerende dyregruppe. En position de holdt til
slutningen af kridttiden, hvor de uddøde bortset fra den linie af små
rovdinosaurer, der allerede havde udviklet sig til fuglene.


Det latinske navn Dinosauria blev først foreslået af den engelske
videnskabsmand Richard Owen i 1842. Ordet kommer af græsk deinos (frygtelig)
og sauros (firben eller øgle).


Dinosaurerne varierede i størrelse fra hønsestore arter til
kæmpestore sauropoder. Argentinosaurus er for tiden det største
kendte landdyr nogensinde. Dog kan brachiosarusen Ultrasaurus på basis
af måling af lårbensknogler have vejet op til 130 ton, hvilket ville
give den titlen.


Visse andre krybdyr fra samme tidsalder kaldes også ofte for dinosaurer:
heriblandt plesiosaurer der ikke er særlig nær beslægtet med
dinosaurerne, pterosaurer, der hører til ornitosuchia, den samme af de
to hovedlinier der udgår fra dinosauriernes thecodont-forfædre som
dinosaurierne selv og krokodiller, der hører til crocodylotarsi, thecodonternes
anden hovedlinie.


Indenfor archosaurierne udmærker dinosaurerne sig særligt ved formen
på deres ankelknogler. De er også kendetegnet ved deres oprette
gang, en egenskab, der dog er opstået flere gange uafhængigt af
hinanden (og på forskellig vis) indenfor archosaurierne.




Dinosauriernes inddeling


Dinosaurierne opdeles i to ordener.


Saurischia


Saurischia (fra græsk øgle-hofte) er de dinosaurer, der i første
omgang beholdt deres thecodont forfædres hoftestruktur. Deriblandt theropoderne
(opret gående kødædere) og sauropoder (lang halsede planteædere.
Den orden fuglene nedstammer fra!


ornithischia


’ornitschia’ (fra græsk fugle-hofte) hovedsageligt ikke-opretgående
planteædere. Den orden fuglene ikke nedstammer fra!


Varmblodede dinosaurer


Der har været en længerevarende debat om dinosaurernes temperaturregulering,
først populariseret af Robert T. Bakker. Tidligere mente man, at dinosaurerne
var ectotherme eller såkaldt ’koldblodede’ ligesom alle nulevende krybdyr.
Med fund af dinosaurer fra kolde klimaer, f.eks. Antarktis og med den gryende
mistanke om, at fuglene nedstammede fra dinosaurerne, lå den tanke nær,
at dinosaurerne var endotherme. Skeletternes bygning og knoglernes struktur
sandsynliggør også at der har været tale om en meget aktiv
livsform for visse dinosaurer, særlig blandt theropoderne.


Dinosaurernes nærmeste slægtninge pterosaurerne var sandsynligvis
også endotherme, idet vi har fund af (en eller anden form for) hårklædning
på disse. At deres nærmeste slægtninge og deres overlevende
efterkommere fuglene er endotherme taler stærkt for endothermi hos dinosaurerne.


Men selvom nyere fund af dinosaurer med fjer afgør sagen til fordel
for endothermi for disses vedkommende, kan vi ikke være sikre på,
at alle dinosaurer var endotherme.




Fjerede dinosaurer og fuglenes afstamning


Der er i de senere år (siden 1990’erne) blevet fundet en del fjerede
dinosaurer, måske et klart bevis for en forbindelse mellem dinosaurer
og fugle. De fleste af disse fund er fra Kina, hvor fundsteder med de nødvendige
omstændigheder til bevaring af fjer- og hudaftryk findes. Andre former
synes at have en nopret hud med hårlignende strukturer.


Foreløbig er der fundet fjer hos sinosauropteryx, protarchaeopteryx,
caudipteryx og confuciusornis, alle fra det nordlige Kinas Yixian formation.
Familien dromaeosauridae synes særligt at have været velbefjeret,
og visse forskere spekulerer på, om familien kunne nedstamme fra fugle.
Mindst en dromaeosaurus, sinosauropteryx, har kunnet flyve, da den har svingfjer.


Samtidig finder man flere og flere af fuglenes særlige skeletale kendetegn
hos små theropoder. Kendetegn, som man troede var tilpasninger til flyvning
dukker op hos former, der netop ikke er fugle. Udviklingen af flyvning hos fuglene
eller deres dinosaurus-forfædre er således mere kompliceret end
som så.


Dinosauriernes adfærd


Dinosaurernes adfærdsmønstre kan til dels udledes af fundmaterialet,
forstenede fodaftyk, sammenlåste "kæmpende" skeleter (velociraptor
og protoceratops) og forstenede reder.


Man skelner pattedyr og dinosaurer fra hinanden ved at undersøge, om
kæbeknoglerne er sammenvoksede eller ej.


Uddøen


Dinosaurernes uddøen har i lang tid stået som en af palæontologiens
store gåder. I 1980’erne fandt Walter Alvarez tegn på, at der måske
havde været et stort meteornedslag tidspunktet næsten samtidig med
dinosaurernes uddøen for ca. 65,5 millioner år siden. Alt tyder
på at en jern-nikkel meteor med en diameter på 10 kilometer slog
ned på Yucatanhalvøen, hvorved det 170 kilometer brede Chicxulub
krater opstod. Nedslaget har givetvis medvirket til dinosaurernes udryddelse.
Det diskuteres stadig om dinosaurernes dominans var i en nedadgående fase,
eller om de stadig trivedes helt op til udryddelsestidspunktet.


Nogen nyere modeller antyder, at dinosaurierne uddøde meget hurtigt
på grund af varmen fra nedslaget og fra sekundære nedslag af udslynget
materiale fra krateret, som spredtes over hele jorden. Andre teorier sætter
dinosaurernes uddøen i forbindelse med øget vulkansk aktivitet
(muligvis forårsaget af Chicxulub-meteoret), faldende iltniveau i atmosfæren
og faldende temperaturer.


De overlevende fra masseudrydelsen synes at have været små gravende
dyr og vandlevende dyr der har været beskyttet af vandet. Dinosaurerne
var ingen af delene. Andre grupper end dinosaurierne forsvandt også, således
ammonitter, mosasaurer, plesiosaurer, pterosaurer, visse skildpadder og krokodiller,
de fleste fugle-, og mange pattedyrgrupper.


Målinger fra Nordjylland tyder på, at havdyrene uddøde 50.000
år senere end landdyrene, og at havdyrene uddøde på grund
af forsuring af overfladevandet som følge af vulkanudbrud i Indien.





Mest solgte netop nu:









Velociraptor


Velociraptor er en slægt af dinosaurer, der tilhørte familien
Dromaeosauridae. Det var fuglelignende rovdinosaurer, som levede for mellem
85 og 80 millioner år siden. Velociraptor kunne blive op til 2,7 m lang
med en hoftehøjde på 0,5 m.


Kløer og tænder


Velociraptorerne havde stærke kæber, med ræk.... læs mere fra menuen






Kategorier på sider:

Krybdyr Fossil Ankylosaurus Ectotherm Dinosaurer Tidslinie Jura tiden Tyrannosaurus Kridt tiden Velociraptor
 
 
 Du er her: Dinosaurer - Netannoncer Dinosaurer - - Hvad er Dinosaurer en et   









Der tages intet ansvar for oplysningerne på denne side. Siden kan kun betragtes som vejledende.